Arbejdsstedets beskaffenhed:
Det er en forværrende faktor, hvis der er:
- Snævre pladsforhold.
- Utilstrækkelig plads i højden.
- Uhensigtsmæssig indretning, fx
uhensigtsmæssig placering af maskiner og inventar i forhold til
transport og emneflow.
- Uhensigtsmæssig placering af byrder.
- Underlag, der er ustabilt, ujævnt, glat, for
hårdt eller for blødt, skråt eller niveauforskudt. Bæring ad
trapper eller på stiger skal så vidt muligt undgås.
- Kulde, fugt, træk, blæst eller stærk varme.
- Dårlig belysning eller dårlige synsforhold.
Risikoen for at snuble eller for at få forkert fat på byrden vil
være forøget.